Vi er specialiseret i virksomhedshistorier

FagbogsForlaget er et nystiftet forlag fra 2022. Vi har derfor selv en ret kort historie – erfaringen har vi med fra andre forlag gennem de seneste 20 år. Forlaget er stiftet med et brændende ønske om at være med til at formidle og puste liv i den guldgrube af virksomhedshistorier, der ligger ubrugte hen.

Holdet bag fortælling af en virksomhedshistorie består af en journalist, der enten skriver, laver film eller interviewer til podcast, og en redaktør, der sikrer at det hele hænger sammen på den rigtige måde. Hvis historien udkommer på tryk, så har vi også en grafisk designer med, som sætter tekst og illustrationer sammen i det helt rigtige udtryk. Til hver opgave sammensætter vi det stærkeste hold, som har netop de faglige styrker, som præcis denne opgave kræver.

Vi har bred erfaring med at formidle på skrift, i billeder eller på lyd, og uanset hvilken form fortællingen udkommer i, så forstår vi at sætte spotlyset på de rigtige steder, så historien sætter sig fast hos den, der læser eller ser med. Vi laver grundig research, lytter med stort L, udvælger og vinkler, så vi til slut står med en fortælling, som både vi og I kun kan være stolte af.

Vi glæder os til samarbejdet!